Grønne madder uden kød

Grønne madder uden kød

Hvem siger, at madpakken altid skal indeholde kødpålæg? Faktisk kan mange børn rigtig godt lide det grønne, når det er tilpasset deres smag.


Her er nogle idéer til grønne madder

Avocadomad
Smør rugbrød med moset avocado, dryp med citron og kom (aflange) agurkeskiver eller små blomkålshoveder på. 

Kartoffelmad
Smør rugbrød med friskost eller smør. Kom kartoffelskiver på. Pynt evt. med en lille ”dut” friskost og pynt med ristede løg.

Ærtemad
60 g fine ærter
50 g smør
2 spsk. citronsaft

Blend ærter med smør og 1 spsk. citronsaft til en glat ærtesmør.
Smør på rugbrød eller en grovbolle og pynt med ærter.

Humusmad
Smør en fuldkornsbolle med humus. Kom tynde skiver gulerod på som ”pålæg”.

Grøn plantefars-frikadelle-mad
Brug frikadeller stegt af plantefars til rugbrødsmaden. Steg en ekstra portion til madpakken, når du alligevel er i gang.


Grønne plantefrikadeller

Ca. 12 stk.
 

Ingredienser

200 g ærter, gerne frosne
1 dåse kikærter (240 g)
1 løg (ca. 100 g)
2 fed hvidløg
½ citron
1 spsk. olie
1 tsk. salt
peber
1 spsk. olie til pensling

Sådan gør du

Tø ærterne op hvis de er frosne.

Blend dem med skyllede og afdryppede kikærter (gem væden), løg skåret i mindre stykker. Pres saften af den halve citron, og tilsæt den sammen med resten af ingredienserne til falaflerne. Tilsæt evt. lidt vand fra kikærterne, hvis farsen er for tør.

Form farsen til 12 kugler, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Pensl dellerne med olie, og bag dem ved 200° C på næst øverste ovnrille, til de er lysebrune og sprøde.